Rejsegilde og træplantningsarrangement
Fredag den 4. oktober fejrede man rejsegilde i det nye bæredygtige boligprojekt Magdalene Parken på Thoras Vænge i Vedbæk.
I tråd med byggeriets bæredygtige profil, med de fire smukke nybarokke og bevaringsværdige bygninger i sin kerne, blev begivenheden markeret med træplantning, forestået af borgmester Jens Ive og Jan Severin Sølbæk fra Artha.
Blandt gæsterne var også arkitekt og Kongelig Bygningsinspektør Poul Schülein som foruden sit engagement i Magdalene Parken er særdeles kendt for sin berømte istandsættelse og modernisering af Frederik VIII´s Palæ, Kronprinsparrets private bolig.
Poul Schülein stillede sig på en improviseret talerstol og fortalte levende om Magdalene Parken, som er et unikt projekt: “Da jeg blev engageret til denne opgave for nogle år siden var det for mig, som ofte har kørt ad vejen herude forbi den sekskantede Gammel Holte Kirke, som en åbenbaring at få lov at køre ind mellem de to portnerhuse og finde den skjulte skat, som ligger her. Det var et hengemt sted med to store palæer og en stor park,” sagde arkitekt og Kongelig Bygningsinspektør Poul Schülein.
Også borgmester Jens Ive var på talerstolen med den smukke efterårsskov i baggrunden. “Kommunen har haft et enestående og tæt samarbejde med bygherre og alle parter omkring Magdalene Parken for at kunne sikre, at byggeriet på alle måder harmonerer med den unikke natur,” sagde borgmester Jens Ive.
Rejsegildet blev markeret ved, at borgmester Jens Ive og Jan Severin Sølbæk fra Artha, som financierer projektet, sammen plantede et træ, som med tiden bliver en stor og smuk blodbøg.
Teddy Brandt Kierkegaard direktør og Bygherre udtaler “vi er utrolig stolte af projektet en perfekt symbiose af Poul Shüleins opmærksomhed på materialevalg, detaljer og stoflighed, en unik beliggenhed på kanten af en Fredsskov og ikke mindst Falk-Rønne & Kierkegaards og Arthas fælles ambition og insisterende krav om grønne og bærerdygtige boliger, der rækker ud efter de kommende generationer. Falk-Rønne & Kierkegaard bygger ikke blot til i dag, men kere sig om bærerdygtighed, da det både med hjerte og hjerne er en bedre og mere sikker investering”.
Hele boligprojektet udvikles i henhold til den internationalt anerkendte bæredygtigheds-certificering DGNB, som i Danmark trådte i kraft i 2012. DGNB måler blandt andet på livscyklus-performance for byggematerialer, af energi og vand mv. Ligeledes betragtes holdbarhed, tilgængelighed og indeklima. I alt 45 kriterier bliver bedømt og får point, der til slut regnes sammen til en samlet bedømmelse. Magdalene Parken forventes at opnå en DGNB-søvcertificering.
Læs mere om arrangementet i Nordsjællands Nyheder her
Download brochuren her